OptimizaR fortællinger

SSI

Et succesfuldt samarbejde med det islandske svømmelandshold (SSI).

OptimizaR har siden 2018 haft et fantastisk samarbejde med SSI i forbindelse med laktattestning for de islandske landsholdssvømmere.

Jeg har siden 2018 udført to laktattest pr. sæson for at få overblik over svømmernes udvikling på deres aerobe og anaerobe kapaciteter samt anaerob tærskel.

Analyseplatformen fra Inscyd blev brugt til at få defineret svømmernes fysiologiske profil og individuelle træningsintensiteter.

Efter hver test har jeg gennemgået de enkelte svømmers testresultaterne med trænerne.

Fokus i samtalerner har været:

  • hvad betyder testresultaterne for den enkeltes svømmers træning
  • hvordan kan trænerne implementere og bruge testresultater i deres træning og planlægning
  • hvordan anvendes træningsintensiteterne for at opnå svømmernes trænings- og konkurrencemål.

Jeg har altid haft en utrolig god dialog og udveksling i samarbejdet med trænerne i forbindelse med at forstå betydningen af testresultaterne.

Kommentar fra en af trænerne: "Processen med Ragnar har været meget vidensgivende, med store forbedringer for mine svømmere."

Jeg har fortsat et samarbejde med SSI om en langsigtet proces med henblik på at optimere svømmernes træning. Samt at forberede svømmerne til kommende konkurrencer og hæve svømmernes præstationsniveau.

Læs om OptimizaR´s arbejde med SSI

(ekstern link: Incsyd.com blog)

Det lokale samarbejde med S68 Hjørring.

Jeg har arbejdet med svømmeklubben S 68 Hjørring, Danmark, ved flere lejligheder siden 2019.

Dette er foregået i en kombination med laktattestning og udveksling af viden med den tidligere cheftræner Heine Brunø, som jeg har været sparringspartner for.

Min træningsfilosofi handler om at involvere svømmerne og give dem viden om:

  • hvorfor der testes og testens anvendelighed
  • hvilke fordele og informationer giver testen
  • hvordan de kan bruge det i deres egen træning.

Dette blev gjort gennem et kort foredrag med det formål at uddanne svømmerne, hvilket gav stor tilfredshed hos dem. På den måde har svømmerne mulighed for at tage ansvar for deres egen træning og har viden om, hvilke intensiteter de skal prøve at svømme efter til træningen.

Min holistisk tilgang skal føre til at brugen af testresultater kan skabe en dynamisk dialog mellem svømmeren og træneren.

Triton Ballerup

10 ugers projekt med Svømmeklubben Triton Ballerup.

Jeg kom og testede 8 svømmere i midten af januar. Ti uger senere foretog jeg en opfølgningstest af alle 8 svømmere.

Mellem testene brugte svømmerne træningszonerne til at forbedre deres fysiologiske kapaciteter. 

Fem ud af otte svømmere forbedrede deres fysiologiske kapaciteter.

Efter hver test fik den enkelte svømmer en en-til-en-session med cheftræneren og mig. Her gennemgik jeg resultaterne og forklarede resultatet. En samtale mellem cheftræneren og mig fandt sted med forklaringen på, hvordan han kunne bruge testinformationen i sin træning.

Tilbage til svøm forside

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System